Videnskaben har
kunnet rekonstruere
forløbet af Jordens
fortid ret
detaljeret.
Jordens måne er det næstklareste himmellegeme, kun overgået af Solen. Månen er det himmellegeme, der er nærmest Jorden, og Månen har været kendt så længe, menneskeheden har eksisteret. Månen kredser om Jorden i en middelafstand af 384.392 kilometer i en ellipse, hvis plan hælder cirka 5 grader med ekliptika. Baneellipsen har en excentricitet på 0,05, mindste afstand fra Jorden er 356.410 kilometer, største afstand er 406.680 kilometer. Månens radius er 1.738 kilometer. Der går cirka 29,5 døgn mellem to fuldmåner; men i forhold til stjernerne har Månen en omløbstid på 27,3 døgn og en rotation om sig selv på nøjagtig det samme. Derfor kan man kun se Månens forside fra Jorden – bagsidens udseende var ukendt for de første rumsonder. Det er ikke en tilfældighed, at Månens omløbsperiode om Jorden og Månens egen rotationsperiode er ens. Det skyldes, at stofferne i Månens indre ikke er helt jævnt fordelt. Den del af Månen,der vender mod Jorden,er tungere end den del, der vender væk. Oprindeligt drejede Månen meget hurtigere rundt end den gør i dag. Men på grund af den asymmetriske massefordeling i Månen, er den efterhånden blevet bremset ned, så den i dag vender samme side mod Jorden. Månen er det eneste himmellegeme, hvor man uden tekniske hjælpemidler kan skelne overfladedetaljer fra Jordens overflade, og den har spillet en afgørende rolle i videnskabens historie ved mange lejligheder.
De ældste 'skriftlige' vidnesbyrd om intellektuel aktivitet hos mennesker er et gevir fra istiden – dvs mere end 10.000 år gammelt – med indridsninger, der kan tolkes som en nedskrivning vedrørende Måneformørkelser. Skriftlige angivelser af Måne- og Solformørkelser er blandt de ældste sikre datoer. Mange kalendersystemer har været baseret på Månens bevægelser og faser. Vores egen påske er fastlagt udfra Månefaserne: påskesøndag er den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Den antikke astronom Hipparcos, der levede i det første århundrede før vores tidsregning, kendte Månens afstand og størrelse indenfor 25% nøjagtighed. Månen var således det første himmellegeme, der blev opfattet som en fremmed verden. Månen spillede en afgørende rolle ved opdagelsen af Newtons tyngdelov. En beregning kunne afsløre, om den samme kraft kunne holde Månen i sin bane og forklare Galileos faldlov. Månen kom herved til at levere det første bevis for Newtons tyngdelov. Den første vellykkede sonde til et himmellegeme var den sovjetiske månesonde Lunik 1, der blev opsendt 2. januar 1959 – mindre end 2 år efter Sputnik. Første rumsonde til at ramme et himmellegeme var den sovjetiske månesonde Lunik 2, der blev opsendt 12. september 1959. Første rumsonde, der fotograferede Månens bagside, var den sovjetiske månesonde Lunik 3. Den blev opsendt den 4. oktober 1959 – nøjagtig 2 år efter sputnik 1 – og er den eneste rumsonde, der specifikt har haft Månens bagside som mål. Den første bløde landing på et himmellegeme var NASAs Surveyor 1, der landede på Månen 1. juni 1966. Første rumsonde i kredsløb om et himmellegme var NASAs Lunar Orbiter 1, der gik i kredsløb om Månen 10. august 1966. De første mennesker, der så Månens bagside, var astronauterne på NASAs Apollo 8 – Frank Borman, James Lovell og William A. Anders, der den 20. december 1968 tog afsted på den første bemandede rejse til et himmellegeme. De landede igen på Jorden 27. december 1968 efter 10 omkredsninger af Månen. De første mennesker, der landede på Månen, var Neil A. Armstrong og Edwin E. Aldrin, der landede den 21. juli 1969 i Stilhedens hav. de landede med landingsmodulet ørnen hørende til NASAs Apollo 11 mission, der blev opsendt 16. juli 1969 og landede i Stillehavet den 24. juli 1969. Apollo 11 blev ikke blot den første bemandede landing på et himmellegeme, men også det første rumfartøj der vendte tilbage fra et himmellegeme medbringende prøver af overfladen. Apollo 11 blev opfyldelsen af den årtusind gamle drøm om at rejse til Månen, og en stor del af verden fulgte færden på TV. Månen har ingen atmosfære, overfladen er klippe, og meget gammel, så kratere fra mange meteornedslag stadig er helt tydelige på overfladen – mange af dem kan ses fra Jorden i kikkert. Der er ikke vand på Månen, end ikke i kemisk bunden form, dog forekommer der is under overfladen ved Månens poler.
har ikke alene overlevet fem århundreder, men har også vundet indpas i elektronisk typografi uden væsentlige ændringer. Sætningen blev gjordt kendt i 1960'erne med lanceringen af Letraset-ark, som indeholdt afsnit med Lorem Ipsum, og senere med layoutprogrammer som Aldus PageMaker, som også indeholdt en udgave af Lorem Ipsum.I modsætning til hvad mange tror, er Lorem Ipsum ikke bare tilfældig tekst. Det stammer fra et stykke litteratur på latin fra år 45 f.kr., hvilket gør teksten over 2000 år gammel. Richard McClintock, professor i latin fra Hampden-Sydney universitet i Virginia, undersøgte et af de mindst kendte ord 'consectetur' fra en del af Lorem Ipsum, og fandt frem til dets oprindelse ved at studere brugen gennem klassisk litteratur. Lorem Ipsum stammer fra afsnittene 1.10.32 og 1.10.33 fra 'de Finibus Bonorum et Malorum' (Det gode og ondes ekstremer), som er skrevet af Cicero i år 45 f.kr. Bogen, som var meget populær i renæssancen, er en afhandling om etik. Den første linie af Lorem Ipsum 'Lorem ipsum dolor sit amet... kommer fra en linje i afsnit 1.10.32.Standardafsnittet af Lorem Ipsum, som er brugt siden 1500-tallet, er gengivet nedenfor for de, der er interesserede. Afsnittene 1.10.32 og 1.10.33 fra 'de Finibus Bonorum et Malorum' af Cicero er også gengivet i deres nøjagtige udgave i selskab med den engelske udgave fra oversættelsen af H. Rackham fra 1914.