Videnskaben har
kunnet rekonstruere
forløbet af Jordens
fortid ret
detaljeret.
Mars Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden. Som Jorden har Mars en atmosfære, om end denne er ganske tynd og næsten udelukkende består af kuldioxid. Mars kaldes også den røde planet på grund af sin karakteristiske farve. Mars og Jorden roterer næsten lige hurtigt, så på Mars oplever man et 'mars-døgn' (kaldet Sol) der er godt 39½ minutter længere end et jorddøgn. Mars-året; den tid det tager planeten at fuldføre et kredsløb om Solen, tager 686,9601 jorddøgn, eller 1 år og ca. 10½ måned.
ordi Mars' omdrejningsakse ligesom Jordens hælder mod planetens baneplan, har Mars også skiftende årstider; det kan man se fra Jorden ved, at planetens to synlige polarkalotter vokser og aftager i udbredelse, når det er henholdsvis vinter og sommer på de respektive halvkugler. Man har tidligere forestillet sig Mars som hjemstedet for højerestående civilisationer af 'marsboere' eller 'små grønne marsmænd', men med den viden man nu har, er det tvivlsomt, om Mars i dag har nogen som helst livsformer. Til gengæld tyder meget på, at Mars engang i en fjern fortid har været omtrent lige så 'våd', som Jorden er det i dag, og sikkert med en anden atmosfæresammensætning, end den har i dag — og så fald er det tænkeligt, at Mars dengang har haft livsformer. Mens den nordlige halvkugle af Mars er domineret af lave sletter, der er udjævnet af lavastrømme, består den sydlige halvkugle for det meste af højland, arret af store kratere fra meteornedslag. De to terræntyper ser forskellige ud når man observerer dem fra Jorden, så tidligere mente man at de lysere, lave sletter var 'kontinenter' mellem det mørkere højland, som man mente var 'have'. I 1880'erne mente man at have observeret nogle 'linjer' på kryds og tværs hen over marsoverfladen. Disse linjer er siden hen blevet forklaret med optiske illusioner og begrænsninger i den tids teleskoper, men dengang blev de tolket som kanaler — og 'nogen', måske en højere civilisation af marsboere, måtte vel have konstrueret disse kanaler. Formodningerne om højerestående liv på Mars satte sine spor i tidens science fiction, f.eks. H.G. Wells' Klodernes kamp fra 1898. Efterhånden som teleskoperne blev bedre, stod det klart at der hverken var kanal-anlæg eller andre spor af civilisationer at se på Mars, og man opdagede hvor ugæstfri forholdene på Mars ville være overfor jordiske livsformer. Lige inden de første rumsonder landede på marsoverfladen gjorde man sig allerhøjest forhåbninger om simple planter, alger og lignende — langt fra den højtstående, kanal-byggende civilisation man forestillede sig i slutningen af det 19. århundrede.
har ikke alene overlevet fem århundreder, men har også vundet indpas i elektronisk typografi uden væsentlige ændringer. Sætningen blev gjordt kendt i 1960'erne med lanceringen af Letraset-ark, som indeholdt afsnit med Lorem Ipsum, og senere med layoutprogrammer som Aldus PageMaker, som også indeholdt en udgave af Lorem Ipsum.I modsætning til hvad mange tror, er Lorem Ipsum ikke bare tilfældig tekst. Det stammer fra et stykke litteratur på latin fra år 45 f.kr., hvilket gør teksten over 2000 år gammel. Richard McClintock, professor i latin fra Hampden-Sydney universitet i Virginia, undersøgte et af de mindst kendte ord 'consectetur' fra en del af Lorem Ipsum, og fandt frem til dets oprindelse ved at studere brugen gennem klassisk litteratur. Lorem Ipsum stammer fra afsnittene 1.10.32 og 1.10.33 fra 'de Finibus Bonorum et Malorum' (Det gode og ondes ekstremer), som er skrevet af Cicero i år 45 f.kr. Bogen, som var meget populær i renæssancen, er en afhandling om etik. Den første linie af Lorem Ipsum 'Lorem ipsum dolor sit amet... kommer fra en linje i afsnit 1.10.32.Standardafsnittet af Lorem Ipsum, som er brugt siden 1500-tallet, er gengivet nedenfor for de, der er interesserede. Afsnittene 1.10.32 og 1.10.33 fra 'de Finibus Bonorum et Malorum' af Cicero er også gengivet i deres nøjagtige udgave i selskab med den engelske udgave fra oversættelsen af H. Rackham fra 1914.