Videnskaben har
kunnet rekonstruere
forløbet af Jordens
fortid ret
detaljeret.
Venus er planet nr. to i vores solsystem, talt fra Solen. Den omtales ofte som Jordens søsterplanet, idet Jorden og Venus har omtrent samme størrelse og masse. Inden rumalderen troede man, at Venus gemte et miljø lignende det på Jorden under sin skydækkede overflade. Men det endte naturligvis i en stor skuffelse, da man omsider fik sendt sonder til Venus, der målte og undersøgte miljøet. Det lykkedes sågar efter en masse forsøg at få to sonder, Venera 9 og Venera 10 til at lande på den faste overflade, fotografere den og sende billeder hjem til Jorden pr. radio. I modsætning til andre jordlignende planeter, gemmer Venus sin overflade under et slør af skyer. Skyerne er ca. 50 km over overfladen og består af svovlsyre. De reflekterer lyset på samme måde som sne gør, hvilket bevirker at Venus er så klar at kigge på, set udefra. Atmosfæren under skyerne er normalt klar, men observatører på Jorden kan kun se de hvide skyer. Venus fuldfører et omløb omkring Solen på 224,70097 dage, eller ca. 7 måneder og 11 dage, men den roterer endnu langsommere: én gang på 243,0185 dage (svarende til knap 8 måneder) – der er det sideriske døgn (i forhold til stjernerne). Modsat de fleste andre planeter i solsystemet har Venus retrograd rotation, dvs. den drejer sig fra øst mod vest modsat den bevægelse fra vest mod øst, som vi kender det på Jorden. En stationær observatør på Venus vil opleve at der er 117 jorddøgn[1] mellem solopgangene (Hvis man kunne se solen) kaldet det synodiske venusdøgn. Som Jorden har Venus også en atmosfære, men denne er af en ganske anden beskaffenhed end Jordens. Den består mest af kuldioxid, CO2, som giver anledning til en stærk drivhuseffekt på Venus; temperaturerne overalt på planetens faste overflade ligger i området fra 450 til 500 grader Celsius, uanset om det er nat eller dag. Selv om Merkur kun er godt halvt så langt fra Solen som Venus, er der således varmest på den venusianske overflade. Da Venus er tættere på Solen end Jorden, står den (set fra Jorden) aldrig langt fra Solen på himlen. Derfor ser man den ofte som en klar stjerne lige før solopgang (og omtales da ofte som "morgenstjernen") eller lige efter solnedgang ("aftenstjernen"). De bedste observationsforhold er når Venus enten er i største vestlige elongation (før solopgang) eller i største østlige elongation (efter solnedgang). I begge tilfælde er Venus 47° fra Solen. Selvom afstanden til Venus da er 102 mio. km, er det bedre end når Venus er tættest på Jorden (i nedre konjunktion; 41 mio. km), da vinkelafstanden til Solen her er nul[2]. Venus og Merkur er de eneste planeter i vores solsystem, der ikke har nogen måne.
har ikke alene overlevet fem århundreder, men har også vundet indpas i elektronisk typografi uden væsentlige ændringer. Sætningen blev gjordt kendt i 1960'erne med lanceringen af Letraset-ark, som indeholdt afsnit med Lorem Ipsum, og senere med layoutprogrammer som Aldus PageMaker, som også indeholdt en udgave af Lorem Ipsum.
har ikke alene overlevet fem århundreder, men har også vundet indpas i elektronisk typografi uden væsentlige ændringer. Sætningen blev gjordt kendt i 1960'erne med lanceringen af Letraset-ark, som indeholdt afsnit med Lorem Ipsum, og senere med layoutprogrammer som Aldus PageMaker, som også indeholdt en udgave af Lorem Ipsum.I modsætning til hvad mange tror, er Lorem Ipsum ikke bare tilfældig tekst. Det stammer fra et stykke litteratur på latin fra år 45 f.kr., hvilket gør teksten over 2000 år gammel. Richard McClintock, professor i latin fra Hampden-Sydney universitet i Virginia, undersøgte et af de mindst kendte ord 'consectetur' fra en del af Lorem Ipsum, og fandt frem til dets oprindelse ved at studere brugen gennem klassisk litteratur. Lorem Ipsum stammer fra afsnittene 1.10.32 og 1.10.33 fra 'de Finibus Bonorum et Malorum' (Det gode og ondes ekstremer), som er skrevet af Cicero i år 45 f.kr. Bogen, som var meget populær i renæssancen, er en afhandling om etik. Den første linie af Lorem Ipsum 'Lorem ipsum dolor sit amet... kommer fra en linje i afsnit 1.10.32.Standardafsnittet af Lorem Ipsum, som er brugt siden 1500-tallet, er gengivet nedenfor for de, der er interesserede. Afsnittene 1.10.32 og 1.10.33 fra 'de Finibus Bonorum et Malorum' af Cicero er også gengivet i deres nøjagtige udgave i selskab med den engelske udgave fra oversættelsen af H. Rackham fra 1914.